Psykologisk behandling

Vore sexologer og psykoterapeuter bruger forskellige behandlingsmetoder og tilpasser metoden til din situation og dine behov.

Terapiformer, vi har erfaring med, er;

  • Systemisk/Narrativ terapi
  • Emosionsfokuseret terapi (EFT)
  • Imago terapi
  • Mentaliseringsbaseret terapi
  • Positiv psykologi

Vi har en holistisk tilgang til terapien, og skræddersyr behandlingen til den enkelte.

Grundlæggende er der fokus på relationer, idet psykologiske problemer tænkes skabt af relationer frem for af psykiske fænomener inden i folk.

Systemisk terapi

Menneskelige problemer forstås og behandles systemisk – det vil sige, at de ikke tilhører dig, men opstår og vedligeholdes i sociale samspil og derfor også må behandles gennem inddragelse af større systemer. Dette er et såkaldt økologisk synspunkt på menneskelivet.

Narrativ terapi

Vi lever og er vores fortællinger. Vores identiteter er skabt gennem påvirkning af et samfunds eller en kulturs dominerende fortællinger. Til tider er disse uhensigtsmæssige for et tilfredsstillende liv. Forandringer må ske gennem at introducere alternative fortællinger eller udvide de oprindelige.

Socialkonstruktionisme

Vores virkelighed er socialt konstrueret. Dette betyder, at den måde, vi forstår verden på, ikke absolut kan siges at være mere sand eller sund end andre personers. Vi skaber verden sammen gennem vores måder at tale sammen om den, og mulighederne for terapeutisk forandring ligger på samme måde i at give det eksisterende en ny mening.

Følelser er centrale i menneskers liv, både som en væsentlig del vores måde at orientere os og motivere os på, men også, når vi oplever psykiske (emotionelle) problemer. Psykologer forholder sig også til følelserne i arbejdet med at hjælpe klienterne, samt med alle de andre sider af deres klienter. Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en psykoterapi, hvor opmærksomheden på klientens oplevede emotionelle tilstande har en særlig plads i den psykoterapeutiske forandringsproces. Denne artikel giver en introduktion til EFT og et overblik over, hvor langt EFT er nået i dag.

Kort fortalt er emotionsfokuseret terapi en evidensbaseret integrativ moderne humanistisk psykoterapi, der vægter adgang til direkte oplevelse af følelser her og nu for at mærke, udtrykke, regulere, transformere og skabe mening med og formulere narrationer ud fra følelser og de hændelser, følelserne har optrådt i.

EFT har rødder i Carl Rogers personcentrerede terapi og integrerer herudover elementer fra fokusering, gestaltterapi, psykodynamisk, eksistentiel terapi, narrativ terapi, dialektisk adfærdsterapi, mindfulness mm. EFT bygger på moderne emotionsteori og en kognitiv udviklingsteoretisk baseret model for psykisk funktion. Bag EFT er der mere en 40 års psykoterapiforskning, som omfatter både effekt- og procesforskning.

Mentaliseringsbaseret terapi er en terapiform, der gennem individuel terapi, gruppeterapi og psykoedukation kan øge den enkeltes evne til at mentalisere: at fortolke og forstå egne og andres udtalelser og adfærd som meningsfulde på baggrund af indre mentale tilstande. Mentalisering handler om at kunne forestille sig sine egne og andre menneskers tanker, følelser, behov og antagelser, og at disse hænger sammen med ens egne og andres handlinger.

Mentaliseringsevnen sætter os i stand til at forstå mellemmenneskelige samspil og sammenhængene mellem adfærd og mentale tilstande hos en selv og andre over tid. Evnen er blandt andet vigtig for ens identitet, selvfølelse, interpersonelle relationer og affektregulering (at kunne regulere sine følelser, eksempelvis når man er meget vred, bange eller trist).

Oprindeligt er mentaliseringsbaseret terapi (MBT) udviklet til behandling af voksne over 18 år med personlighedsforstyrrelser, men terapiformen er også udviklet i en særudgave rettet mod børn og unge under 18 år med selvskadende adfærd (Mentalization-based therapy for adolescents, MBT-A), som bl.a. indebærer, at barnet/den unges nærmeste familie inddrages i behandlingen. Formålet med behandlingen er at øge mentaliseringsevnen for dermed at kunne styrke den enkeltes selvfølelse og affektregulering og mindske den selvskadende adfærd.